Skulpturen
Det var Ferguson traktoren, der først vendte størstedelen af den danske muld og således medvirkede til at gøre dansk landbrug, og dermed også Danmark, rigt.
Denne historie om Ferguson traktoren var så interessant, at jeg i 2000 åbnede Danmarks Ferguson Museum her på Ankerslund.
Og i 2009 satte jeg et 12 meter højt monument over museet. Ikke mindre end 13 kubikmeter beton, fem tons galvaniseret jern og 30 velholdte og komplette urestaurerede grå Ferguson-traktorer indgår i dette unikke mindesmærke.
Jeg vil gerne opfordre alle til at sende en tanke til de tusindvis af bønder, som har siddet i timevis på en Ferguson traktor for at skabe det landbrug og den velstand, vi alle nyder godt af i dag.
I respekt.
Henrik Nielsen